Regler for træning hos Teamgym Greve

Vær omklædte og KLAR når træningen starter. Mød evt. 30 min. før træning hvis der skal snakkes om andet end træning (skole,fester m.v.)

Alle i Teamgym Greve er dine venner og træningskammerater - så udvis derfor respekt for andre og deres træning uanset niveau og alder.

Under opvarmning/grundtræning bør der ikke snakkes – skal respekteres for at alle får udbytte af grundtræning

Moderat snak er tilladt under springtræning i grupperne, dog skal der altid være koncentration og fokus på egne præstationer under hele trænings forløbet.

Ved skades-pauser og lettere sygdom bør der fortsat være fremmøde til grundtræning og momenttræning
Instruktørerne er vejledere og de er der for at hjælpe DIG til et bedre resultat – modtag deres hjælp og instruktioner konstruktivt så DU udvikler dig i en positiv retning.

Instruktørernes anvisninger følges uanset hvilken instruktør der underviser. Lad være med at stille kritiske (tvære) spørgsmål til instruktørernes anvisninger – undlad at modtage en besked/instruktion med et modspørgsmål. Det skaber kun irritation og medvirker til dårlig stemning.

Opfat dig selv som en del af et hold – og sørg altid for at yde din del for holdet. Gå gerne forrest og vis de andre vejen – for jo stærkere hver enkel holddeltager er desto stærkere er holdet.

Undlad at fokusere på ”det som de andre gør”, ”tillad ikke de andre at forstyrrer din træning” – DU kan være med til at skabe bedre træningsholdning, stemning og atmosfære for dine holdkammerater.

Husk at hver træning er vigtig for holdet, for dig og for den senere konkurrencepræstation.

Undlad ”vilde weekendfester” med alkohol og cigaretter. Husk at kroppen ikke fungerer optimalt i op til en uge efter alkoholdindtagelse. Vis også her at DU er seriøs med din idræt.