Norges kvindelige top gymnaster gæstede Greve

I weekenden den 16.-18. november gæstede de kvindelige junior/senior gymnaster fra Holmen i Norge træningshallen i Greve. 

Det blev en weekend med mange timers koncentreret træning for de norske damer som trænede sammen med både Teamgym Greves juniorpiger og seniordamer i de forskellige trænings-pas.


Holmen som har hjemsted lige udenfor Oslo er en en af Norges største og mest vindende klubber indenfor Teamgym - og deltog senest ved junior NM2018 hvor det blev det ikke mindre end 2 medaljer - henholdsvis sølvmedaljer i juniordrenge og bronzemedaljer for junior mix - ligesom Holmen vandt flere Norske Mesterskaber i 2018. 

Det var forøvrigt 3. gang at Holmen havde valgt at henlægge en af deres mange træningslejre til Teamgym Greves faciliteter.