Greve Gymnaster til tops med bronzemedaljer ved EM2018 i Teamgym 

Ved de netop afholdte Europamesterskaber i Teamgym i Odivelas i Portugal den 16.-20. oktober 2018 - havde Teamgym Greve 2 damer med på det danske seniordame landshold, der under EM2018 leverede det bedste resultat nogensinde et dansk damelandshold har leveret. Placeringen som nr 3 i Europa er tidligere opnået af andre danske damelandshold, men præstationen som de danske damer leverede i år var uden tidligere sidestykke. 

Teamgym Greve kunne samtidig glæde sig over at Emilie Mogensen og Anna Trangbæk begge leverede fejlfrie præstationer ved finalerne i dette års europamesterskab - og samtidigt at Emilie Mogensen kunne præstere den højeste sværhed ud af samtlige danske kvindelige gymnaster ved dette års EM. 

 
Nr. 2: Anna Trangbæk - Nr. 7: Emilie Mogensen 

Kun Sverige og Island kunne som hold vinde over det danske damelandshold - hvor Sverige ikke overraskende vandt Europamesterskabet 2018 og de dygtige islandske kvinder vandt sølvmedaljerne i en ellers tæt konkurrence med de danske damer. De øvrige placeringer i finalen blev Norge nr. 4, Finland nr. 5 og Tjekkoslovakiet nr. 6... 

Den kommende tid byder på restitution for begge Teamgym Greve seniordamer inden de begge skal deltage for klubbens seniordame hold der igen i år skal forsøge at placere sig i top 3 ved de danske senior mesterskaber.

 

Foruden de danske seniordamers flotte præstation leverede også de øvrige danske landshold flotte og imponerende præstationer ved dette års Europamesterskaber idet samtlige danske landshold vandt medaljer.. 

De danske seniorherrer - vandt guldmedaljer - Europamester 2018
De danske seniormix - vandt sølvmedaljer. 
De danske junior juniorpiger - vandt sølvmedaljer
De danske junior mix - vandt guldmedaljer - Europamester 2018
De danske junior drenge - vandt guldmedaljer - Europamester 2018