KAMPEN OM EN PLADS I WINNERS FINAL

Teamgym Greves damehold deltog lørdag d 23. april i seniorernes DM kvalifikation 2016 der blev afholdt i Gladsaxe Idrætshal.  Greves seniordamer havde forud for konkurrencen haft en del udfordringer, da holdet pt har flere af de rutinerede gymnaster skadet og derfor har hentet yngre og mindre rutinerede gymnaster ind i truppen. 

Ved kvalifikationen lykkedes det holdet at opnå en foreløbig 4. plads - men da der er mange dygtige senior damehold med i årets Forbundsmesterskab 2016 skal holdet præstere en god og sikker konkurrence ved det kommende forbundsmesterskab for at holde 4. pladsen og dermed sikre sig en billet til dette års Winners Final stævne, hvor de danske mestre kåres. Tidligere i år ved de sjællandske mesterskaber blev damerne fra Greve ligeledes nr 4 og kunne efter DM kvalifikationen konstatere at konkurrencens nr. 1-4 holdt samme placering ved DM kval som til SM i marts måned.

Målsætningen for Greves damehold har hele sæsonen været at nå winners final stævnet - for lykkedes satsningen at nå winners final 2016 er alle muligheder åbne idet både gymnaster og instruktører vil give alt hvad der er muligt for at levere en præstation der som minimum resulterer i en medalje og dermed top 3 placering, men vi kæmper naturligvis som forsvarende danske mestre for at beholde DM titlen i Greve udtaler Mikael Boamah med et skælmsk smil... 



Vil det lykkedes Teamgym Greve at levere en overraskelse af de helt store igen iår - det vil vise sig når Winners Final stævnet afholdes i Ceres Arena første weekend i juni måned.